Laurids Sørensen Rytter

DatoStedKilde
Født :Eft 1600--
Død :Omk 1694--

Alder : 94
Stilling : Skipper

Noter : Slægten Worsøe

Slægten Worsøe har navn efter en lille ø i Horsens fjord. Øens navn staves nu Vorsø, men i ældre tid forekom blandt mange andre staveformer også formen Worsøe. Om betydningen af navnet Worsøe oplyser Danmarks Stednavne bd. 12, at det er uvist, af hvilken rod navnet er dannet. Øen nævnes første gang 1397 og kaldes da »Wors«. Navnet synes således oprindeligt at ende på -s, ligesom andre jyske ønavne (Mors, Als). Vorsøgård nævnes første gang 1490. Selvom Stednavneudvalget ikke anfører denne tolkning, må der også peges på den mulighed, at første led i navnet er det gl. danske navneord »wara«, der betyder udmark eller overdrev, hvilket godt kan passe til øens naturforhold. Vorsø ligger i Søvind sogn i Voer herred - og ved tolkningen af herredsnavnet går udvalget ind for sidstanførte betydning.
Øens historie skal ikke skildres her, men det skal nævnes, at den nu er udlagt som fuglereservat, og at der ikke er adgang til den uden særlig tilladelse. Dens historie er skrevet af lærer M. R. Mikkelsen fra Søvind i Østjysk Hjemstavn 1961.
Slægten Worsøe optræder tidligt i den danske genealogiske litteratur, idet allerede grundlæggeren af det ikke-adelige slægtsstudium i Danmark, Christopher Giessing, i sit hovedværk »Danske, norske og islandske jubel-Lærere«, udgivet 1779-86, nævner provst Laurids Sørensen Worsøe og hans efterkommere. Det hedder her bl. a.:
»Hans Forældre eiede Øelandet Worsøe i Søvind Sogn, i Voor Herred i Horsens Fiord liggende, omtrent 2 Mile fra Horsens i Kattegat, og er langt smukkere og behageligere end de andre omliggende smaae Øer. Men som hans Forældre døde strax begge efter hinanden, mens Børnene endnu vare smaa og umyndige, saa blev dette skiønne Øeland bortsolgd til Fremmede. Familien beholdt allene Tilnavn af denne Øe.«
Den første regulære stamtavle over slægten Worsøe findes trykt i kaptajn Lengnichs samling »Genealogier over adelige og borgerlige Familier« fra midten af det sidste århundrede. Familien Worsøe
findes behandlet i bd. I, II, og dette er det hidtil eneste forsøg, der er blevet gjort på at bringe en samlet oversigt over hele slægten. Lengnichs værk har været til uvurderlig nytte for alle, der har beskæftiget sig med familiens historie, og i næsten hver gren af familien kan man støde på afskrifter af denne stamtavle. Også i fremtiden vil man af og til blive nødt til at rådspørge Lengnich, idet der stadig dér vil være oplysninger at finde, som ikke er trykt andetsteds. Men samtidig må det siges, at Lengnichs stamtavle indeholder adskillige fejl og unøjagtigheder, af hvilke flere den dag i dag præger mange familiemedlemmers opfattelse af forskellige familieforhold. Dette gælder nok især Lengnichs oplysninger om stamfaderen Søren Larsen, som han fejlagtigt gør til ejer af Sødringholm, og som han - formentlig ifølge familietradition - tillægger navnet Testrup. Om Søren Larsen og hans herkomst vil der senere blive fortalt udførligt.
Siden Lengnichs tid er kun enkelte grene blevet behandlet, mest ved tilfældigheder, når de var indgiftet i familier, hvorover der blev udarbejdet stamtavler eller efterslægtstavler. Som eksempler kan nævnes Hans
Holten Liltzhøfts »Slægten Liltzhøft 1610-1936« (1936), Max Groshennig »Legatfamilien Aagaard« (1907) og Johannes Caroc »Peder Nielsen Skrivers efterkommere. Slægten Begtrup« (1932). Vigtigst er det dog, at de første generationer og provst Laurids Sørensen Worsøe er udførligt behandlet i den forbilledlige Seidelinske Slægtsbog bd. Il (1960) udarbejdet af Mogens Seidelin. Her er et væld af oplysninger og utallige henvisninger. Oplysningerne bygger hovedsagelig på Mogens Seidelins egne grundige arkivstudier, men for den ældste generations vedkommende også på det lille hæfte »Udskrift af familien Worsøes slægtsbog«, som K. Høeg Hansen og Hans H. Worsøe i 1959 udsendte i anledning af 50 års-dagen for kordegn i Slagelse Frederik August Worsøes død. Til dette hæftes indledning om Fr. Aug. Worsøes forfædre var det for første gang lykkedes at spore Søren Larsens herkomst og finde oplysninger om hans forældre. I øvrigt indeholder hæftet en biografi over Fr. August Worsøe og en fortegnelse over hans efterkommere. Hæftet var tænkt som det første i en række af bidrag til familien Worsøes historie, og nærværende bog er at betragte som en fortsættelse af denne plan.
Som slægtens stamfader må nu betragtes Laurids Sørensen Rytter, der formentlig er født i
1640erne, og som var skipper i Ålborg. Hans dødsdag er ubekendt, men der afholdtes skifte efter ham den 22.
aug. 1694 i hans hus i Slotsgade i Ålborg. Kirkebogen fra Frue sogn i Ålborg er ikke bevaret fra denne tid, men
efter kirkeregnskabeme ser det ikke ud til, at han er begravet i Ålborg. Der figurerer dog i skiftet en post på 40
sletdalere for den salig mands begravelse, og dette kunne tyde på, at han er død og begravet andetsteds, hvor
vides ikke. Det skal dog bemærkes, at hans skib, »en liden galiot, brændt 5½ læster«, det vil sige godkendt til at rumme 11 tons, ved skiftet befinder sig i Ålborg. Om Laurids Sørensen Rytter er født i Ålborg eller tilflytter, ved vi ikke. Fra 1673 nævnes i fortegnelserne over skippere i Ålborg en Laurids Sørensen som ejer af en skude, og den 10. marts 1678 indbetaler han til Frue kirke i Ålborg 2 daler for et stolestade til sin hustru Maren Christensdatter. I 1682 finder vi ham nævnt i Ålborg bys grundtakst som Laurs Rytter, ejer af et hus med gårdsrum i Slotsgade, og 18. jan. 1684 betaler han 2 mark til kirken for at få sit barn begravet.
Det var ikke nogen strålende tid at være skipper i Ålborg. I en indberetning fra 1680 (trykt i Jyske samlinger bd. 7 s. 301) hedder det »Hvad denne bys ringe skiberum sig anbelanger, da er en del af fjenden i sidste krigstid optagen, de øvrige få og små, så ikkun findes én, som 20 læsters drægtighed når, de andre under 20 til 12 læster .... resten fra 12 til 3 læster bruges på Norge og her i fjorden og med brændeved .... «
Familiens hus var beliggende på Slotsgades vestside »næst sønden for velædle og velvise borgmester Hermann Werchmesters lejevåning og næst norden op til velagte Søren Andersen Baggers iboende ejendom« (1712). Det synes at have været det fjerde hus i gaden, når man kom fra syd. Det bestod af seks fag, nemlig fem bindinger og et lille udskud, og det var indrettet med stue til gaden, lillestue, køkken og loft. I stuen til gaden var der en jernbilæggerovn, en himmelseng indlagt i sort med ege-himmel og drejede stolper, en sort beslagen fyrretræskiste med tre jernbånd over låget, en mindre kiste, to skabe indsat i væggen, 3 gamle fyrretræsbænke med tilhørende skamler og bænkedyner, et firkantet sort spejl og et lidet træ-skilderi. I lillestuen var der et bord, et skrin, en Danziger-stol med vævet sæde, en spinderok, en garnvinde og et »strendte-træ«. I køkkenet fandtes blandt andet en jemtrefod, én liden jerngryde, en gammel øltønde og to ølkrus. Sølv og guld fandtes ikke, i kobber: en ½-tøndes gruekedel, i tin: to fade og fire tallerkener, i messing: én lysestage. Der ud over noget lintøj, nogle blåstribede bolstre og dyner samt et par flamske bænkedyner vævet i rudermønster. Det hele blev vurderet til 241 sletdalere og 9 sk., hvoraf huset udgjorde de 70 rdl. og skibet 120 rdl. Imidlertid stod der en gæld på 60 rdl. i huset til kancelliråd Peder Bentzen til Havnø ved Mariager fjord, og der var også en del anden gæld, bl. a. til Niels Sørensen Rebstrup for resterende kakkelovnsleje. Ialt bortskyldtes 211 rdl. 2 mk. 12 sk. Men enken, Maren Christensdatter, lover at betale alt, når det fordres, og desuden at give de fire hjemmeværende børn tilbørlig kost, klæder, skolegang og anden kristelig optugtelse. Under skiftedokumentet prenter hun sine forbogstaver MCD og hendes værge kobbersmed Søren Pedersen sine SPS.
Enken bliver boende i huset indtil sin død 20. dec. 1712. Hun blev begravet på Frue kirkegård den 22. dec., og den 19. jan. 1713 afholdtes skifte efter »Gud- og Dydelskende Dannekoene Sal. Maren Christensdatter«. Ved skiftet blev det oplyst, at sønnen Søren Lauridsen den 10. aug. 1712 havde indløst ejendommen og efter moderens død foræret pantebrevet til søsteren Maren Lauridsdatter. Boet opgøres til 225 rdl. 2 mark og 2 sk., og gælden til 180 rdl., deriblandt 17 rdl. til skipper Erik Nielsen Kokier for »hans tid efter anden til den sal. kone lånte rede penge og forstrakte korn og tørfisk«. Ejendommen blev udlagt til datteren Maren Lauridsdatter, og hun og hendes søster Anne besluttede »af kærlighed til deres gode broder Søren Lauridsens hjælp« at påtage sig at udrede gælden samt begravelses- og registreringsomkostningeme. Huset overtages senere af datteren Anne og hendes mand konsumptionsbetjent Jens Jensen Sommer.
Foruden det i 1684 døde barn havde Ægteparret Laurids Sørensen Rytter og Maren Christensdatter sønnerne Søren, Christen og Hans samt de to nævnte døtre Anne og Maren Lauridsdøtre.

Ældst var datteren Anne Lauridsdatter, født ca. 1672; hun var gift 1) med konsumptionsbetjent i Ålborg Jens Jensen Sommer, der døde i 1718 efterladende sig sønnerne Laurids Jensen Sommer, f. ca. 1698, og Christen Jensen Sommer, f. ca. 1700. Ved faderens død var sidstnævnte til søs på skibet »Bark Fortuna«. Anne Lauridsdatter blev gift 2) 3. dec. 1720 i Kollerup med degnen Bertel Poulsen Kjærulf, og døde den 30. dec. 1733 i Kollerup sogn.

Christen Lauridsen er født ca. 1675 og allerede ved skiftet efter moderen i 1713 hedder det om ham, at han »havde begivet sig på ost-indiske rejse, og (at man) ikke i nogle år haver spurgt noget efter ham«.

Maren Lauridsdatter er født ca. 1677 og opholdt sig gennem længere tid hos broderen Søren (se nedenfor), men blev omkr. 1715 gift med farver i Ålborg Nicolai Bertelsen Rodulf. Bortset fra en søn Laurs, f. 1721 og død samme år, synes hun ikke at have haft børn, men hun blev jo også ret sent gift. Nogle år efter mandens død i 1751 tog hun ophold hos brodersønnen Laurids Sørensen Worsøe i Blegind præstegård, hvor hun den 17. febr. 1756 afgår ved døden. Til skifteretten giver Laurids Sørensen Worsøe en oversigt over hendes arvinger. Da den giver et godt billede af slægtens omfang på daværende tidspunkt, skal den her gengives:

»Og blev hr. Laurs Worsøe derpå tilspurgt, hvem den salig kones .... arvinger er .... da foregav hr. Worsøe, at den sal. kone har haft en broder Søren Laursen, som boede og døde på Worsøe, og efterladt sig 8 børn, hvoraf hr. Worsøe er selv en, hans broder hr. Wilhelm Worsøe sognepræst i Skive, hr. Friderich Worsøe sognepræst i Vejlby ved Grenå, Ditlev Worsøe købmand i Haderslev, Marie Elisabeth
Worsøe har været gift med herredsskriveren Knud Engelbretsen i Fillerup, er død og har efterladt
sig otte børn, nemlig: Johanne Knudsdatter gift med Niels Hansen i Tingstedholm mølle, Bodil Knudsdatter tjenende på Rodstenseje, Søren Knudsen tjenende sorenskriver Povelsen på »Schongen« ved Trondhjem i Norge, Dorthe Sophie Knudsdatter tjenende i Tørrild præstegård, Johanne Kirstine Knudsdatter tjenende i Vær præstegård, Edel Frederikke Knudsdatter i Skægs mølle, Engelbret Knudsen hos sin fader, Øllegård Sophie Knudsdatter på Rodstenseje. Endnu af sal. Søren Laursens børn Anne Sophie Worsøe gift med sr. Hans Møller i Skægs mølle, Johanne Marie Worsøe gift med birkeskriver og skovrider Rasmus Bechtrup i Thistrup på baroniet Høgholms gods, Holger Worsøe har været gift i Kongsberg i Norge, er død og ingen livsarvinger efterladt sig. En søster til sal. Maren Laursdatter navnlig Anne Laursdatter har været
gift med degnen Bertel Kjærulf i Kollerup i Vendsyssel, men død og efterladt sig to sønner: Laurs Jensen Sommer, som var student, men ej vides hvor er, eller om han er levende eller død, Christian Jensen Sommer, som boede og døde i Randers, og efterladt sig såvidt vides 4 børn, navnlig: Eriche Cathrine Sommer, nu gift med en proprietær som boede på Kollerup, men nu skal bo i Vendsyssel, ved navn Trude, Anne Sommer, gift med Johan Welløv Bechtrup boende på Fannerup ved Grenå, jens Sommer hos søsteren i Vendsyssel, og Cathrine Marie Sommer hos sin søster på Fannerup. En broder til sal. Maren Laursdatter, Christen Laursen, som for til skibs fra Holland til Ostindien, men vides ej enten er levende eller død eller har efterladt sig nogen arvinger. Flere arvinger vidste hr. Worsøe ej at navngive.«

Broderen H a n s L a u r i d s e n blev ikke nævnt, da han var død den 12. jan. 1754 uden arvinger. Han er født ca. 1686 i Ålborg, tjente i rentekammeret ved moderens død i 1712, blev skibsskriver til orlogs, men endte sine dage i Blegind præstegård efter i 12 år at have holdt skole for sognets børn. Hans ringe efterladenskaber, hvor i blandt en sort klædes klædning, et par blå strømper, en hirschfænger med ophæng og en lakeret stok med en liden forslidt sølvknap, blev solgt på auktion og indbragte ialt 15 rdl. 4 mark og 1 sk.


ÆgteskabBørn
- Maren Christensdatter Omk 1672 - Anne Lauridsdatter
Omk 1673 - Søren Lauritsen(Larsen)
Omk 1675 - Christen Lauridsen
Omk 1677 - Maren Lauridsdatter
Omk 1686 - Hans Lauridsen

Laurids Sørensen Rytter
* Eft 1600
† Omk 1694

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage23 Mar 2000