Noter : Christian 8. (1786-1848) var konge 1839-48; søn af arveprins Frederik. 1813 statholder i Norge, hvor han underskrev Eidsvollforfatningen 1814 og blev konge, men samme år nedlagde kronen ved unionen med Sverige. Som tronfølger optaget i Statsrådet 1831. De liberale ventede af ham en fri forfatning, som han dog først 1847 var villig til at give. De nationale brydninger i Hertugdømmerne søgte han løst ved skiftende hensyn til parterne: sprogordning 1840, sprogpatent 1844. Brød dog til sidst med Augustenborgerne og slesvig-holstenismen ved udstedelse af Det åbne Brev (om arvefølgen) 1846. Under ham begyndte bønderne at tabe tilliden til enevælden; der opstod en bondebevægelse fra ca. 1840, og bladet Almuevennen og Bondevennernes Selskab (1846) var udtryk for en vågnende selvtillid, der mødtes med den liberale opposition mod enevælden. Gift 1. gang med Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, 2. gang med Caroline Amalie af Augustenborg.
17. maj 1814 blev han på Eidsvold valgt til Norges Konge. Men da Sverige på Wienerkongressen havde fået tildelt Norge, og var indstillet på at føre krig for det, valgte han at abdicere knap 5 mdr. senere. I 1815 udnævnte Fr VI, hans fætter, ham til guvernør over Fyn. Man havde ventet, at Chr VIII, da han blev konge i 1839 ville have vist sig at være liberal og indføre en fri forfatning, men der skuffede han. Han måtte se det slesvigske problem blive større og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendtes en forordning om, at Dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de egne i Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog. Orla Lehmann overrækker kongen en adresse med krav om en fri forfatning. 1841 Statsregnskab fremlægges offentligt. Første juleudstillinger i butikker i Kbh. 1842 Hiort Lorenzen taler dansk i den slesvigske stænderforsaml. Han nægtes derefter taleret. Protester i DK. 1844 Kongen tillader, at personer der ikke kan tale tysk, må tale dansk i stænderforsamlingen i Slesvig. Louise Rasmussen (senere Grevinde Danner) laver den første vinduesudstilling i Kbh. 1845 Kolonierne Trankebar og Serampore (dansk siden 1616) sælges til East India Co. i London. Nu 1.350.000 indb. i DK. 1846 Orla Lehmann gentager kravet om en fri forfatning. 1847 Gammel Carlsberg begynder at brygge øl. Straffeekspedition sendes til Guldkysten for at hjælpe danske handelsstationer. Jernbane mellem Kbh og Roskilde.
|